Udstyr mm.

Tøj

Shorts, T-shirt eller poloshirt og en træningsdragt er alt, du behøver. Hvis du har et sæt løbetøj, er det også brugbart, men ikke absolut nødvendigt.

Fodtøj

Sportssokker og komfortable badmintonsko med en god stødabsorberende sål er vigtigt. Sorte såler på skoene er ikke tilladt på banen.

Ketsjer

Disse bliver fremstillet af forskelligt letvægts-materiale. Der findes mange forskellige mærker og prisklasser. Hvis du lige er begyndt på at spille badminton, så behøver du ikke at købe den dyreste ketsjer, men du bør undgå de allerbilligste. Du bør købe en ketsjer, der passer til dig, for vi er alle forskellige, og det er derfor vanskeligt at opstille detaljerede specifikationer om, hvordan ketsjeren skal være. Det vigtigste er, at ketsjeren føles rigtig for dig, at den har det korrekte niveau af fleksibilitet og er stærk nok til at bære den type opstregning, som du har brug for. Hvis du opsøger en specialbutik for ketsjere, så spørg ekspedienten til råds om de forskellige typer af ketsjere. Du bør prøve at holde så mange som muligt i hånden for at mærke, hvilken der føles bedst for dig – spørg evt. om du må låne en demonstrationsmodel. Du kan også låne dine venners ketsjere for at afprøve, hvordan de er at spille med.

Fjerbolde

Boldene er lavet af plastik eller fjer. Plastikbolde er gode at starte med, og så er de billige. De fås i tre forskellige hastigheder: Hurtig, medium og langsom. Køb medium hastighed til at begynde med, indtil du kender spillet lidt bedre. På de højeste niveauer af badminton kan bolden opnå en hastighed på over 300 km. i timen, og det kan være nødvendigt at skifte den efter en enkelt duel.

Baner

En banes mål er 6,1m x 13,4m.
Banerne har optegnede streger for både single og double. Doublestregerne gælder for både herre-, dame- og mixeddouble.